USA foredrag i diner omgivelser

Kom til USA foredrag om USA's Stillehavskyst og få en lækker cheeseburger i amerikanske omgivelser

Få en helt særlig amerikansk oplevelse, når Sallie's og Highways-USA.com inviterer til USA foredrag om Highway 1 og Stillehavskysten i USA:
mandag 26. september 2022 kl. 18.00 i Sallie's Race Lounge i Høje Taastrup

I kan bl.a. glæde jer til:

Få en original Sallie cheeseburger med lækre fries og klassisk mayo - serveret i amerikanske diner omgivelser i Sallie's Race Lounge i Høje Taastrup.

Når du sætter tænderne i en Sallie cheeseburger, smager du på den originale cheeseburger, som Sallie's Restaurant i Albertlund introducerede danskerne til for første gang helt tilbage i 1955. På det tidspunkt anede familien Danmark ikke, hvad en cheeseburger var for noget.

Drikkevarer til aftensmaden og eventuelle drikkevarer i pausen under foredraget, er for egen regning og afregnes på selve aftenen i restauranten.


Kom til USA foredrag om USA's Stillehavskyst og Highway 1 i Californien

Efter maden tager journalist og USA ekspert Henrik Lange fra Highways-USA.com jer med ned langs USA's Stillehavskyst og med langs Highway 1 i Californien til Los Angeles.

Turen langs USA's Stillehavskyst fra Seattle i Washington State og ned gennem Oregon og Californien er en forrygende naturoplevelse. Blandt højdepunkterne er Olympic National Park oppe på Olympic halvøen vest for Seattle med udsigt til Vancouver Island i Canada ovre på den anden side af Puget Sound, som fører skibstrafikken ind til Seattle.

Ude på selve Stillehavskysten er det gigantiske nåletræer, der sætter agendaen, når I følger hovedvejen U.S. 101 ned langs kysten i Washington State, før I kører over den imponerende bro over Columbia floden, som fragter jer til Oregon. Turen ad U.S. 101 langs kysten i Oregon byder på en perlerække af smukke broer og charmerende havnebyer med hver deres maritime særpræg. I den centrale del af Oregon er det de gigantiske indlandsklitter Oregon Sand Dunes, der tårner sig op langs med hovedvejen, inden kysten igen bliver kuperet og I nærmer jer Californien.

Det nordlige Californien er hjemsted for verdens højeste træer, redwood træerne, der tårner sig op langs hovedvejen, suppleret af små hyggelige byer. 300 kilometer nord for San Francisco skiftes U.S. 101 ud med Californiens Highway 1, og så er ellers dømt havudsigt stort hele vejen ned via San Francisco og videre ned mod Los Angeles på legendariske Highway 1 i Californien.

Gigantiske nåletræer, enorme indlandsklitter og havudsigt

Highways-USA.com

“Turen ned langs USA's Stillehavskyst fra Seattle og ud omkring Olympic halvøen og så derfra ned langs Stillehavet gennem Washington State, Oregon og Californien er et møde med en helt unik del af USA's fauna og natur. Det milde klima langs kysten giver optimale betingelser for de utallige gigantiske nåletræer, der vokser i de store skove langs næsten hele kysten - kun afbrudt af den centrale del af Oregon, hvor de store træer afløses af enorme indlandsklitter i Oregon Sans Dunes. Hele herligheden kan opleves ved at følge hovedvejen U.S. 101 fra Seattle til Californien, inden Highway 1 overtager stafetten som kystvej i Californien.”

JOURNALIST OG USA EKSPERT, HIGHWAYS-USA.COM

De praktiske detaljer...

Det koster 295,- kr. pr. person at deltage i USA foredraget med tilhørende spisning i Sallie's Race Lounge i Høje Taastrup, mandag den 26. september 2022 kl. 18.00.

Foredraget om USA's Stillehavskyst og Highway 1 i Californien er målrettet voksne deltagere, men større børn er velkomne. Vi forventer at være færdige omkring kl. 21.00!

Der er KUN plads til 40 deltagere. Vi har valgt at sætte deltager antallet ned, så der er ekstra god plads i lokalerne.

Du skal være tilmeldt på forhånd, for at kunne deltage. Øvrige praktiske detaljer oplyses ved tilmelding!

Tag med ned langs Stillehavskysten og Highway 1, mandag 26. september kl. 18.00!